Ny formel for smagfulde salatbowls med et strejf af storbymode

Energien kan mærkes fra du sætter første fod i de lyse og æstetiske rammer hos Green Neighbour, i det charmerende latinerkvarter i hjertet af Aarhus. Her mikses og serveres farvestrålende salatbowls i moderigtige keramikskåle på sildebensparket. Det er fastfood på den sunde måde – både for din krop og din samvittighed.

Der er tænkt over detaljen i både råvarer, smagsindtryk og udseende i Studsegade 8. Hvor Henrik Bjerke, der er manden bag det hele, bruger sine erfaringer fra arbejdet i modebranchen til at sammensætte salater, der kan gøre selv den mest inkarnerede kødspiser til stamkunde ?.

Den unge foodentreprenør fortæller om den fedeste oplevelse, han havde for nyligt:

“Der kom to håndværkere ind som konstaterede at de var gået forkert, og var på vej ud af døren igen, da de hørte, at man kun kunne få salater ?,” siger Henrik med et grin, og tilføjer:

“Hvad skulle man så blive mæt af?, som de sagde”. Men de to mænd blev overtalt til en smagsprøve, og siden er de faktisk kommet igen, fortæller han:

“De var så positivt overraskede over at en salat virkelig kunne smage af noget. Det var en god oplevelse for dem og en endnu bedre for mig. For jeg har fra starten gerne villet demonstrere, hvor velsmagende det sunde også kan være. ”Det er jo der vi rykker ved noget og inspirerer nogen, og det er godt for både folkesundheden og verden”.

Når man sætter gaflen ? i de lækre salatbowls sætter man derfor også gaflen i 100% økologiske råvarer. Og det er alt sammen medvirkende at fx Green Neighbour’s signaturret Beet the Kale har været nævnt i magasinet Gastro flere gange.

Signatursalaten består af – Grønkål, spinat, bagt rødbede, linser, ristede solsikkekerner, ægte græsk feta, rødløg, cherry tomater ?. + Marokkansk dressing.

Inspiration til salaternes sammensætning henter Henrik Bjerke fra udlandet, ligesom at hans egen åbenbaring opstod efter 1,5 år i Indien, hvor han af sundhedsmæssige årsager holdt sig fra kød.

Derfor finder du både spidskommen og kanel i Green Neighbours køkken. Men samtidig er det lokale nøgleordet i salaternes ingrediensliste.

“Grøntsagerne kommer nemlig stort set alle, fra vores local heroes ?‍?,” siger Henrik og peger på et billede, der hænger på væggen:

“Axel, der hænger her, har en masse marker i Brande, og ham får vi blandt andet kinakål, rødløg, grønkål og rødbeder fra. Han er en af vores lokale leverandører, for vi køber danske økologiske varer, når vi kan. Vi vil gerne bidrage til miljøet, og til lokalmiljøet.”

Henrik Bjerke er sådan en, der aldrig sidder stille – han har fart på, ligesom udviklingen af Green Neighbour ?, der på 4 år har ført flere udvidelser med sig – og det selvom, han ikke er uddannet kok. Det er kommet bag på ham selv, hvor meget viden, han har kunnet overføre fra sin tid i modebranchen:

“Jeg har taget businessgenet med, og prøver at få modebranchens farver og sæsoner i det her. Det giver super god mening at gå efter sæsonerne, både i forhold lokale råvarer, men også til sundhed og friskhed,” fortæller han, og tilføjer:

“Det handler om at have så lidt på lager som muligt, så der ikke er så mange spildvarer, det har jeg taget med fra modebranchen. Og på den måde mindsker vi også madspild, og det er også et vigtigt punkt for os.”

Green Neighbour balancerer elegant mellem de fem grundsmage, surt salt sødt bittert og umami, og rammer på den måde rammer alle smagsløgene. Det giver velsmag og en rar mæthedsfornæmmelse. Og der severes også økologisk kylling i nogle af salaterne, så det er ikke kun kødfri muligheder ?.

Hvis du bor i Aarhus kan du nu få din favorit-bowl fra Green Neighbour bowl leveret lige til døren. Se hele udvalget og bestil hos Wolt.

*OBS: Green Neighbour er siden hen flyttet til Aarhus Central Food Market.